Tip — 5 grumme SEO fejl der begrænser dit vækstpotentiale på Google markant

Af Torbjørn Flensted, senest opdateret 19. november 2015.

“Yes! Nu ligger jeg nummer ét i Google på min branches absolut vigtigste søgeord. Så kan mine konkurrenter lære det kan de”.

Kan du leve dig ind i sejrsfølelsen? Hvis ja, er der stor fare for, at dine konkurrenter allerede har overhalet dig indenom. Hvis du allerede kender til SEO hemmeligheden der bryder med din hjernes logik kan du formentlig gætte hvor jeg vil hen.

Rankings og topplaceringer som det primære mål i SEO kan nemlig betyde, at du går glip af store markedsandele- og ikke mindst risikerer at få dig smidt ud af Google.

Der er som sådan ikke noget i vejen med de gode rankings. Og det er heller ikke, fordi du ikke i nogle tilfælde bør gå efter prominente topplaceringer. Men man kan i praksis ligge og sole sig som nummer 1 på sin branches mest benyttede ord og stadig få markant mindre trafik og salg end ens konkurrenter. Simpelthen fordi konkurrenten har en bedre søgeordsstrategi, hvor de bliver synlige i toppen af Google på tusindvis af søgefraser og ordkombinationer frem for på blot nogle få (du har måske hørt om de der SEO-pakker med 20, 30 eller 50 søgeord man kan købe på abonnement).

Og nu til de fem fejl der kan begrænse SEO-vækstpotentialet:

Fejl 1. Du har ikke fokus, dér hvor størstedelen af salget kan hentes

70% af alle søgninger på Google består af tre eller flere ord (long tail trafik). Og på denne markant største del af søgningerne er konverteringsraten eller salget desuden i gennemsnit 2,5 gange højere end på søgeord bestående af blot et eller to ord (the head). Du kan med andre ord have konkurrenter, der ikke ligger i toppen på din branches mest trafikskabende søgeord, men de æder ikke desto mindre adskillige gange flere markedsandele end dig. De lever blot lidt mere i det skjulte. De klarer sig bedre, fordi de har en bedre long tail søgeordsstrategi, og de arbejder typisk med andre og mere forretningscentrerede målsætninger end blot rankings.

Fejl 2. Du kommer lettere til at overoptimere dine tekster

Er du drevet af at komme til tops på få konkurrenceprægede søgeord, er der stor fare for, at du i din iver kommer til at overoptimere dine tekster. Når man kun har dette snævre mål for øje, er det lettere at komme til at implementere søgeordet ekstra mange gange sine tekster. I det hele taget drejes fokus måske lige så stille væk fra et ellers mere naturligt og menneskeligt sprog. Resultatet er dårligere oplevelser for brugeren, højere afvisningsprocenter og dermed en lavere popularitetsscore hos Google. Det kan måske gå i en periode, men før eller senere bliver du straffet af Google for spam og det ensporede søgeordsfokus i dine tekster.

Fejl 3. Du fristes til at købe links

“Nu vil jeg altså rykke det sidste stykke op til toppen af Google. Linkbuilding må være vejen frem. Og jo flere links jeg kan købe desto bedre”.

Sådan kan man blive fristet til at tænke. Men pas på med det. Farerne ved at købe linkbuilding er mange. Du kan købe links så godt som på ethvert gadehjørne. Men Google er blevet sindsygt dygtige de seneste år til at spotte linkmanipulation. Risikoen med at købe dårligt udført linkbuilding er, at du nemt kan risikere at miste dine placeringer på Google. Det kan sammenlignes med at tisse i bukserne. Det varmer i starten, men så bliver det hurtigt iskoldt og en ret ubehagelig oplevelse.

Fejl 4. Din SEO står og falder med dine topplaceringer

Når du kun satser på topplaceringer på få udvalgte konkurrenceprægede søgeord, slår det meget hårdere den dag, du mister dine topplaceringer. Hvorimod de konkurrenter, der har topplaceringer og dermed trafik på tusindvis af long tail søgefraser, er mindre udsatte, hvis de skulle gå hen og miste placeringen på et par af deres søgeord. Ikke nok med at det kræver vildt mange ressourcer at satse på de mest konkurrenceprægede søgeord, så er risikoen for at tabe det hele på gulvet her markant større.

Fejl 5. Du glemmer at måle på den reelle effekt af SEO

Rankings bør som sagt aldrig være målet i SEO. Rankings er derimod et middel eller en KPI (Key Performance Indikator), der fortæller SEO’erne eller de marketingmdarbejderne, som sidder med hænderne nede i optimeringsarbejdet, om udviklingen går i den rigtige retning. Målet med SEO derimod bør i langt højere grad være centreret om det, som reelt skaber værdi i din forretning og som engagerer dine potentielle kunder. Det kunne være antal leads, engagement, bookinger, bestillinger, salg eller den øgede branding og kendskabsgrad som SEO og knaldgodt indhold kan bidrager til.

Rigtig god fornøjelse med din SEO

/Flensted

PS.: Husk at du gratis få fingrene i millionvis af danske long tail søgeordsdata her.


Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar