Derfor er ”not provided” dit mest populære søgeord i Google Analytics

Af Torbjørn Flensted, senest opdateret 10. oktober 2013.

Not provided. Not provided. Not provided. Listen over ”not provided”-keywords i Google Analytics er efterhånden lang — Her får du guides til, hvordan du ser dine organiske søgeord.

Google har endnu en gang foretaget en sikkerhedskryptering, som betyder, at endnu flere keywords ryger under kategorien ”Not provided” i Google Analytics og andre webdatastatistikker.

Måske husker du, at Google allerede i 2011 kom med den første såkaldte SSL-kryptering, som betød, at man i Google Analytics nu ikke længere kan trække søgeordsdata fra brugere, som  er logget ind via deres Google-konto.

Sikkerhedskrypteringen er nu udvidet, så den også omfatter brugere, der ikke er logget ind.

(Næsten) Slut med søgeordsdata i Google Analytics

 

Når du ser i din Analytics vil du se, at antallet af provided keywords eksploderet de seneste år — og formentlig vil hovedparten af keywords være not providedde fleste hjemmesiders webstatistik-data fra Google Analytics, Adobe Analytics etc.

Men hvorfor laver Google disse sikkerhedskrypteringer? Det kunne tyde på, at Google gerne vil have flere virksomheder til at bruge Google Adwords. Det nægter Google dog.

Til den amerikanske blogger Danny Sullivan har Google nemlig givet følgende svar:

”Vi ønsker at give SSL-beskyttelse for så mange brugere, som vi kan, i så mange regioner, som vi kan. Vi vil fortæstte med at udvidevores brug af SSL i vores tjenester, fordi vi mener, det er en god ting for brugerne. Motivationen  er ikke at drive annoncer – det er for vores brugere.”

Guide — Sådan kan du alligevel finde dine Not Provided søgeord

Altså er SSL-krypteringen en udfordring, som alle, der arbejder med SEO, bør tage seriøst. Der er især to problemer med ”not provided keywords”. Men også nogle gode løsninger:

1) For det første — og det siger næsten sig selv — så er det nu svært at måle og rapportere på søgeordets effekt. En løsning til dette kan være at skifte fokus fra specifik keywordrapportering til landingssidespecifik rapportering, som giver et godt overblik over performance. Her kan du med andre ord istedet fokusere på organiske besøg for hver landingpage.

2) Et andet problem opstår, når man vil optimere sin hjemmeside. Nu bliver det endnu vigtigere at have forståelse for long-tail keywords, og hvilke former for søgeadfærd, der hersker inden for salg af netop de produkter, man beskæftiger sig med.

Her bliver det ultravigtig at have adgang til andre datakilder herunder data fra din Google Adwords, eller SEO.dk’s overvågning af 5 milliarder danske Google søgninger via Insights, Google Search Console,  StoryBase m.fl. Så kan du baseret på stærke datakilder komme med kvalificerede gæt på, hvilke søgeordstyper og varianter der driver trafik til hver landingpage samt identificere nye potentielle søgeord.

/Flensted

PS.: Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende de bedste søgeordsværktøjer, udarbejdelse af søgeordsanalyse, Not Provided Google Analytics og SSL-krypteringer, er du velkommen til at ringe til undertegnede på  70266650 eller smide mig en mail til [email protected]


Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar