Hvad er SEO?

Af Nanna, senest opdateret 23. august 2013.

Det er et godt spørgsmål, som jeg ofte er blevet stillet af mine it-uvidende journalistvenner, når jeg har fortalt, at jeg nu er blevet ansat som journalist hos SEO.dk.

For min chef, Torbjørn, er det ikke så svært at svare på. Han er nemlig – sammen med kompagnonen Kim Hove- manden og hjernen bag SEO.dk.

I dag er min første dag – og hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt forstå, mine venner ligner spørgsmålstegn. Jeg har endnu ikke forstand på søgemaskineoptimering og har kun fornyligt tilføjet ”AdWords” til mit ordforråd.

Men mine nye kollegaer hos SEO.dk ved alt. I hvert fald om Search Marketing. De er specialister i alt fra SEO  til PPC- projekter.

Og det har været en fornøjelse at møde mine kollegaer i dag, så den vil jeg dele med jer.

↑ Torbjørn er CEO. I skrivende stund er han til møde med en dansk velgørenhedsorganisation, som er i gang med et nyt koncept, og det er SEO.dk, som skal udvikle search marketing-strategien.

↑ Signe er kvinden med det forkromede overblik over eksterne og interne projekter. Hun er Search Marketing Manager og optaget af at lave SEO-strategier for vores kunder.

↑ Niklas er virksomhedens PPC-ekspert. Han leger med AdWords og sørger for, at vores kunder får en bedre placering i google-søgninger for færre penge.  Det rygtes, der ikke findes den ting, han ikke kan optimere.

↑ Her er Astrid. Hun er fra Tyskland og nærmest en omvandrende parlør. Hun taler fem forskellige sprog. Flydende. Det er Astrid, der tager sig af vores internationale kunder, som hun udvikler SEO-strategier for.

↑ Louise er kontorets sprognørd. Det er hende, der får rapporter til gennemlæsning, før de ryger ud af huset. Men når hun ikke sætter kommaer, er hun SEO.dk’s Facebook-medarbejder og laver desuden SEO-strategier. I dag er hun ved at optimere YouTube-videoer for en kunde.

Det er den håndfuld af mine nye søde kollegaer, jeg har mødt på min første arbejdsdag. Det er nu kun en brøkdel. SEO.dk eksisterer nemlig i hele verden fra Frankrig til Filippinerne. Der sidder sågar en konsulent i Kina.

Men sådan har det ikke altid været.

I 2009 bestod SEO.dk kun af tre mennesker i et 14 kvadratmeter lille lokale på Islands Brygge. Nu breder vi os over 150 kvadratmeter i Bredgade – og det er fra de lokaler, det bliver min fornemmeste opgave at udbrede kendskabet til SEO.dk.

Jeg glæder mig!


Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar