5 super tips til SEO i 2013!

Af Torbjørn Flensted, senest opdateret 19. december 2012.

Smæk til SEO-syndere – Hop med på SEO-vindervognen i 2013!

Måske har du hørt om Googles veltrænede kæledyrsguerilla (red algoritmeopdateringer), Pandaen, Pingvinen og deres følgere, der siden 2011 har pløjet internettets mange kringelkroge igennem og uddelt advarsler, karantæner og mavepustere til hjemmesider, der ikke lever op til Googles krav om kvalitet?

SEO tjekliste – Sådan får du succes i 2013:

 

Jeg har her lavet en lille tjekliste over fem vigtige SEO-aktiviteter i 2013:

  • 1) Går din hjemmeside glip af SEO-værdi fra de sociale medier?
    SEO handler ikke længere blot om din hjemmeside. Google vurderer dit brand på tværs af alle dine online profiler. Derfor skal du sikre dig, at Google teknisk set kan “forbinde dit brand og din hjemmeside” med dine øvrige profiler på fx LinkedIn, Facebook, Twitter, Youtube, Google+ og Pinterest. Det kaster mere SEO-tryllestøv på hele dit brand og styrker din tilstedeværelse på nettet og i Google.

 

  • 2) Hvordan virker din hjemmeside på mobile enheder?
    Din hjemmeside skal fungere perfekt på alle platforme. Virker den dårligt på fx iPhones og Android, får det negativ betydning for din placering på Google. Det stiller ekstremt høje krav til både teknologi, hastighed og et mere responsive webdesign. Det er derfor nu, du skal med på den mobile revolution. Få fat på nogle forskellige mobiltelefoner og test brugervenligheden og gennemgå også dine Google-Analytics-data. Bedre brugervenlighed på alle enheder er lig med bedre SEO i 2013.

 

  • 3) Lever din hjemmesides design op til de nye SEO-krav?
    Webdesignet har stor betydning for SEO. I starten af 2012 kom Google med endnu en algoritmeopdatering, der helt konkret fik betydning for en hjemmesides layout og brugervenlighed. Er din hjemmeside eksempelvis plastret til med topbannere eller elementer der gør, at brugeren skal scrolle langt ned på siden, før det reelle indhold bliver synligt, kan siden blive straffet af Google. Derfor kan du med fordel tænke SEO helt ind i webdesignprocessen i 2013.

 

  • 4) Trænger dine webtekster og links til et SEO-tjek?
    Google lægger stadigvæk enormt stor vægt på det tekstmæssige indhold på hjemmesider. Overoptimerede sider med keyword-spam vil blive straffet. Unikt indhold skaber værdi for brugerne, og derfor belønnes hjemmesider med indhold, der rent faktisk bliver set, læst og ikke mindst delt af brugere. Det handler ikke længere om keyword density, men om at have stringente budskaber både brugere og Google kan aflæse. Så et godt tip – sørg for at blive opdateret med de helt nye SEO-tekst-guidelines i 2013.

 

  • 5) Går du glip af potentielle links og anbefalinger?
    Link building (eller Relation building som jeg godt kan lide at kalde det) bliver en helt central kerne i fremtidens SEO. Her taler vi ikke blot om, hvor vigtigt det er at være til stede på de sociale medier, men i høj grad også om at bygge relationer til dine partnere, kunder og andre interessenter. Relevante links og omtale vil stadigvæk være ekstremt værdifulde anbefalinger, som Google vil belønne i søgeresultaterne i 2013.

 

Rigtig god jul og god SEO i 2013 🙂

Fra Torbjørn og de andre SEO-nisser i SEO.dk

PS.: Har du styr på alle de vigtige SEO-punkter, eller vil du gerne have hjælp til at gå 2013 i møde med en god SEO-strategi? Hiv fat i os nu på telefon 70 26 66 50 eller kontakt os her.

 


Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar