Tilbage til fremtiden — den 21. oktober 2015 er landet!

Af Torbjørn Flensted, senest opdateret 21. oktober 2015.

BREAKING. Hos SEO.dk har vi glædet som små børn til i dag. For netop i dag, d. 21. oktober 2015, lander Marty McFly i sin flyvende DeLorean. Vi er nu back to the future!

 

Det er jo for vildt med sådan en tidsmaskine. Hvem vil ikke have selvbindende snørebånd, Hoverboards og flyvende biler (måske Tesla ville være flyvende, hvis de ikke blev pålagt så mange afgifter)?

Og nu til det lidt mere seriøse i det her indlæg:

Hvorfor går en flok SEO-nørder så højt op i fremtiden?

Som SEO’er beskæftiger vi os til dagligt med at forsøge at forudse fremtidens digitale tendenser og trends. Vi tror på, at spørgsmålet er svaret på fremtiden. Blandt andet derfor analyserer vi sindsygt meget på den Big Data og de millionvis af spørgsmålsdata vi indsamler i vores søsterfirma — her kan du med ét klik se, hvad folk vil vide om eksempelvis Back to the future filmene:

Oftest stillede spørgsmål til Back to the future 1, 2 og 3 filmene

…Så for os er det kun helt naturligt med et “Back to the future maraton” på storskærmen—og en Tilbage til fremtiden 2 quiz, hvor vi forsøger at komme med alle svarerne på spørgsmålene. Begivenhederne kulminerer her i eftermiddag med, at vi skåler i Pepsi Perfect (limited edition).

 

Hov se nu der!

Kim, der har set Tilbage til fremtiden 2 mindst fyrretyve gange, er ved at lægge sidste klods på sit masterpiece:

Lego Back To The Future October 21, 2015 - Hill Valley

Og William og Signe, der er de yngste på holdet, sidder på tredje time og diskuterer, hvordan det sådan helt videnskabeligt kan lade sig gøre, at Dr. Emmett Brown kunne få idéen til Flux capacitor—ved at rejse tilbage i tiden og fortælle om den til sig selv.

Og stemningen her på kontoret er i top, for i hver popkorn-opfyldnings-pause, fyrer Louise Johnny B. Goode af på sin guitar. Jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Måske det er en hyldest til Michael J. Fox’ og de legendariske begivenheder i 1955?

Nyd 21. oktober derude — Og rigtig god SEO i fremtiden 😉

 

SEO.dk-teamet

/Flensted

PS.: Jeg sider og klikker-og-klikker-og-klikker på update-knappen på Nikes webshop. Jeg vil há de sko!!!


Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar